Reception

Ærede gæster,
Assalamo Alaikum wa Rehmatullah wa Barakatohu,
(Allahs Fred og velsignelser være med jer alle)
Først og fremmest vil jeg gerne benytte lejligheden til oprigtigt at takke alle vores gæster, som venligt har accepteret vores invitation til dagens reception.

Islams Ahmadiyya Menighed er en sekt inden for Islam, hvis formål og hensigt, er ganske klare. Vi søger at bringe menneskeheden mod dens Skaber – den Almægtige Gud. Vi søger at henlede alle menneskers opmærksomheden imod deres ansvar over for deres medmennesker og behovet for at behandle hinanden med kærlighed, medfølelse og respekt. Og vi ønsker og søger at etablere ægte og varig fred i verden. Vi ahmadi muslimer mener at grundlæggeren af Islams Ahmadiyya Menighed var den Lovede Messias og Imam Mahdi som forudsagt af den Hellige Koran og Islams Profet (fred være med ham).

Både den Hellige Koran og den Hellige Profet (fred være med ham) profeterede om bestemte tegn, der ville vidne om ​​den Lovede Messias’ sandhed, og vi mener, at de alle er blevet opfyldt til støtte for grundlæggeren af vores menighed.

Nogle af disse tegn relaterede til udviklingen af ​​verden på Messias’ og Mahdis tid. For eksempel blev det forudsagt, at han ville blive sendt når moderne teknologi og kommunikationsmidler havde udviklet sig i en sådan grad, at folk i forskellige dele af verden ville blive bragt sammen, og på et tidspunkt når pressen og medierne var blevet etableret. Desuden profeterede den Hellige Profet (fred være med ham) om et stort himmelsk tegn, som ville ledsage den Forjættede Messias’ fremkomst, og det var formørkelse af solen og månen under visse foreskrevne dage i ramadanen.

Og efter Grundlæggerens kald blev dette himmelske tegn på storslået vis opfyldt til punkt og prikke i den østlige halvkugle i 1894 og i den vestlige halvkugle i 1895.

Således, havende observeret, hvordan Koranens og Profetens (fred være med ham) tegn og profetier utvetydigt blev opfyldt i hans favør, anser vi ahmadi muslimer vores grundlægger, Hans Hellighed Mirza Ghulam Ahmad fra Qadian^as, for at være den Lovede Messias og Imam Mahdi.

Vi mener, at han kom som et sandhedens fyrtårn for at formidle Islams sande og strålende lære til hele verden. Han bad folk i verden om at leve sammen i fred og indprentede i sine tilhængere menneskelig sympati og medfølelse. Faktisk sagde den Lovede Messias (fred være med ham) engang:

“At elske menneskeheden og vise medfølelse for andre, er en storslået form for tilbedelse af Gud den Almægtige og et fremragende middel til at opnå Hans velbehag og belønning.”

Derfor lærer Islam, ifølge vores tro, at indtil en muslim opfylder menneskehedens rettigheder kan han eller hun ikke opfylde de rettigheder som skyldes til Gud den Almægtige.

Faktisk overgår og overprioriteres de rettigheder man skylder sine medmennesker under visse lejligheder de rettigheder man skylder Allah den Almægtige.

Kort sagt foreskriver Islam, at kun når en person opfylder andre menneskers rettigheder, uanset hvem de er eller hvad de mener, kan han eller hun blive klassificeret som en sand muslim. Efter sin død i 1908, blev den Lovede Messias (fred være med ham) efterfulgt af institutionen Khilafat (kalifatet), hvis formål var, og fortsat er, at fremme den Lovede Messias’^as mission om at formidle Islams sande lære til alle dele af verden.

Jeg vil nu præsentere noget af Islams sande lære og søge at afklare nogle almindelige misforståelser om religionen.

Islam råder menneskeheden til at give afkald på alle former for had, fjendskab og ondskab og i stedet forene sig under kærlighedens og den gensidige respekts banner. Den går ind for etablering af fred og retfærdighed på alle niveauer i samfundet og mellem alle mennesker. Derfor har Allah den Almægtige sagt i kapitel 5, vers 9 af den Hellige Koran:

“O I som tror, vær standhaftige for Allah(s sag), (idet I er) vidner med retfærdighed. Og lad ikke fjendskab til et folk forlede jer til synd, så I ikke handler retfærdigt. Vær retfærdige! – Det er nærmere ved gudsfrygt. Og frygt Allah, thi Allah er vel vidende om, hvad I gør.”

I dette vers, har Allah befalet muslimer at behandle alle mennesker, herunder også deres fjender og modstandere, med rimelighed og retfærdighed.

Således tillader Islam ikke grusomhed eller forseelser under nogen omstændigheder. Islams Hellige Profet (fred være med ham) etablerede uden tvivl den allerhøjeste standard for religionsfrihed og tolerance i verden.

Et godt eksempel på dette var den måde som den Hellige Profet (fred være med ham) behandlede og respekterede det jødiske samfund og andre ikke-muslimer efter hans migration til Medina, efter flere års forfølgelse i sin hjemby Mekka. De fleste af de lokale folk i Medina accepterede Islam og derfor hilste de den Hellige Profet (fred være med ham) velkommen og accepterede ham ikke blot som deres religiøse leder, men også som leder af staten. Ikke desto mindre forblev der en betydelig jødisk menighed og andre ikke-muslimer i Medina. Således efter at være blevet valgt som leder af staten etableret den Hellige Profet (fred være med ham) en fredspagt med jøderne og de andre grupper, baseret på principperne om universel religiøs frihed og tolerance. Ifølge pagten blev de religiøse rettigheder for jøderne og andre ikke-muslimske samfund beskyttet og sikret af Islams Hellige Profet (fred være med ham). Historien viser, at den Hellige Profet (fred være med ham) aldrig brød vilkårene i denne traktat, og at de religiøse rettigheder og friheder for ikke-muslimer under hans styre altid blev opretholdt.
Dette er en klar gendrivelse af dem, der hævder, at Islam tillader antisemitisme eller nogen form for religiøs diskrimination.

Et andet eksempel på den Hellige Profets (fred være med ham) storslåede moralske karakter blev vist, da han fik besøg af en delegation af kristne fra byen Najran. Da han fandt ud af at de ønskede at bede, tilbød han dem sin egen moské, så de kunne bede i henhold til deres kristne skikke og overbevisninger. En anden beskyldning, der ofte rettes mod religionen Islam er, at den blev spredt voldsomt ved sværdet. Denne påstand er fuldstændig ubegrundet og faktisk kunne intet være længere fra sandheden. Alle de krige der blev udkæmpet i Den Hellige Profets (fred være med ham) liv og de fire retledede kaliffers, der efterfulgte ham, var udelukkende af defensiv art, hvor krig var blevet påtvunget dem. Og selv om krigen var blevet påtvunget muslimerne, søgte de stadigvæk at beskytte og respektere andre religioners hellige steder og deres respekterede personligheder. Men i dagens verden ser vi desværre, at Den Hellige Profets (fred være med ham) velsignede person er blevet angrebet på sørgelig vis. Selv her i Danmark, for nogle år siden, blev nogle tegninger trykt, som søgte at latterliggøre grundlæggeren af Islam (fred være med ham), og at portrættere ham, Gud forbyde det, som en imperialistisk leder og brutal krigsmager. Denne uretfærdige skildring af den Hellige Profet (fred være med ham) trodser historien og sandheden.
Virkeligheden er, at den Hellige Profet (fred være med ham) altid var underkastet sin vilje til at skabe fred og skaffe menneskeheden deres ret.

Faktisk, da Allah den Almægtige først gav den Hellige Profet (fred være med ham) tilladelse til at føre en defensiv krig mod Mekkas beboere, blev den givet for at forsvare religionen som institution, i stedet for blot at forsvare Islam. Det er derfor Allah, i kapitel 22, vers 40-41 af den Hellige Koran, proklamerede, at hvis aggressorerne ikke blev stoppet så ville de ikke begrænse sig til at angribe uskyldige muslimer, men deres endelige mål ville være at ødelægge alle former for religion. Allah siger meget klart, at hvis Mekkas beboere ikke blev kraftigt gendrevet ville ingen kirke, synagoge, tempel, moské eller tilbedelsestempel for nogen religion forblive i sikkerhed.
Disse vers gør det kategorisk klart, at når muslimerne fik lov til at engagere sig i en defensiv krig, blev den givet for at forsvare alle religioner og alle trosretninger, snarere end af hensyn til at erobre landområder eller sprede grusomhed.
På denne baggrund er det en årsag til ekstrem sorg for en sand muslim at høre at Islams modstandere hævder, at den Hellige Profet (fred være med ham) var motiveret af en tørst efter magt og en lyst til at bygge sit imperium. Den Hellige Profet (fred være med ham) søgte ikke magt og han udøvede heller ikke nogen krig for at udbrede Islam med magt eller tvinge andre til at blive muslimer. Hans eneste motivation var at etablere fred og universel religionsfrihed. Derfor er det en sand muslims pligt for evigt at beskytte og værdsætte alle religioner, uanset om det er kristendommen, jødedommen eller nogen anden religion. Den Hellige Profet (fred være med ham) lærte at kun de mennesker, der var direkte involveret i krigen kunne bekæmpes under krigsførelse. Han gav strenge instrukser om at ingen uskyldig nogensinde skulle angribes. Ingen kvinde, barn eller ældre person måtte nogensinde være et mål. Han lærte, at ingen religiøs leder eller præst kunne blive angrebet, og ej heller kunne ethvert sted for tilbedelse. Den Hellige Profet (fred være med ham) lærte yderligere, at ingen person kunne blive tvunget til at konvertere til Islam. På trods af denne ædle lære, er det en kilde til stor beklagelse, at vi i krigene der udkæmpes i dag jævnligt ser episoder af vilkårlige affyringer eller bombardementer, hvor uskyldige og forsvarsløse civile – kvinder, børn og ældre – bliver nådesløst dræbt.

Muslimerne der er involveret i sådan barbarisk adfærd tjener kun til at bagvaske deres religions navn og de bør fordømmes i de stærkeste vendinger. Ikke desto mindre var en sådan uvidenhed og ondskab blandt muslimerne bundet til at opstå, fordi den Hellige Profet (fred være med ham) selv forudsagde denne situation, hvor muslimerne helt ville glemme deres religionslære​​.
Det skulle ske på sådan et tidspunkt da Allah ville sende den Lovede Messias (fred være med ham) for at genoplive Islam og etablere et retfærdigt samfund, der ville handle på grundlag af Islams sande lære.
Ikke desto mindre kan det ikke siges, at den ikke-muslimske verden er fuldstændig uskyldig eller fri for bebrejdelse.

Ganske vist er der også nogle ikke-muslimske kræfter, der på trods af at hævde at kæmpe for fred, også har gjort sig skyldige i at dræbe eller lemlæste uskyldige civile i forskellige dele af verden gennem vilkårlig krigsførelse.
Under alle omstændigheder er sandheden, at de muslimske regeringer i dag ikke følger de sande islamiske principper, som ærlighed, integritet og retfærdighed for alle.
Uanset hvor og hvornår Islams sande lære rent faktisk er blevet praktiseret er dens skønhed og godgørenhed blevet værdsat af alle.
For eksempel, under Hazrat Umars tid, den anden efterfølger til den Hellige Profet (fred være med ham), spredte Islam sig til Syrien og en muslimsk regering blev dannet. Som en del af regeringsførelsen, blev en borgerpligtig skat indsamlet fra de kristne borgere i nationen, men senere returnerede den muslimske regering skatten, fordi det romerske rige havde taget kontrollen og de muslimske herskere ikke længere var i stand til at beskytte folket eller opfylde deres rettigheder.

De muslimske ledere havde ingen anden mulighed end at forlade og det forårsagede stor angst hos de ikke-muslimer, der havde levet under deres styre. De blev yderst følelsesladede og tryglede muslimerne om at vende tilbage og bad inderligt for dette. Uden tøven proklamerede de deres ønske om at muslimerne skulle regere dem igen og beskytte dem mod uretfærdighederne i det romerske imperium. Da muslimerne senere var i stand til at vende tilbage, var de første til at fejre dette disse ikke-muslimer, der vidste, at deres rettigheder ville oprettes igen.

De tidlige muslimer var bestemt fuldt retfærdige i alle forhold. For eksempel blev en sag en gang indgivet for Hazrat Umar, den anden kalif i Islam, hvor den ene part var muslim, og den anden var en Jøde. Efter at have lyttet til deres respektive sager, dømte Hazrat Umar til fordel for den jødiske person, og mod den muslimske.

Islam lærer også, at det er yderst vigtigt at tage højde for andres følelser. Én gang under en samtale med en jødisk person sagde Hazrat Abu Bakr, som var den Hellige Profets (fred være med ham) nærmeste fortrolige, at Islams Profets (fred være med ham) status var højere end profeten Moses’ (fred være med ham) status. Efter at have hørt dette, klagede den jødiske mand til den Hellige Profet (fred være med ham). Efter dette irettesatte den Hellige Profet (fred være med ham) Hazrat Abu Bakr og sagde, at han burde have respekteret den jødiske mands følelser.

Selvom hvad Hazrat Abu Bakr havde sagt var i overensstemmelse med islamisk tro, instruerede den Hellige Profet (fred være med ham) at en muslim ikke bør hævde noget foran en jødisk person, som kunne forårsage dem smerte eller fornærmelse. Denne lære af Den Hellige Profet (fred være med ham) var yderst omfattende og grundlaget for at skabe fred mellem mennesker af forskellige trosretninger og overbevisninger.

Men i dag ser vi, at, profeter og hellige personer rutinemæssigt hånes og latterliggøres i ytringsfrihedens navn, selvom der er millioner af mennesker, der følger deres lære, og som ikke kan tåle at se dem blive spottet på denne måde

Hvis vi virkelig ønsker fred i verden, er vi nødt til at tænke på konsekvenserne af vores ord og handlinger. Vi bør være respektfulde overfor andres overbevisninger og værdier. Dette er måden hvor igennem vi kan nedbryde barrierer og nedlægge fjendskabens og vredens vægge, som er blevet rejst i så mange dele af verden.

Sandelig, det at skabe fred er tidens mest kritiske og presserende behov. Dette bør være vores højeste ambition og målsætning.

Ingen kan benægte, at visse muslimers hadefulde og onde handlinger har bidraget betydeligt til mange af de konflikter vi er vidne til i dag.

Det bør dog være helt klart, at grunden til at de er involveret i sådanne grusomheder er at de er gået langt væk fra Islams sande lære.

Desuden er der visse ikke-muslimske verdslige kræfter, der også puster til konflikten gennem deres uretfærdige handlinger og politik.

Ligemeget hvad, hvis nogen læser den Hellige Koran og vurderer Den Hellige Profets (fred være med ham) liv gennem retfærdighedens briller, snarere end gennem fordommenes briller, vil de snart indse, at Islam er en fredens religion.

De vil indse, at den Hellige Profet (fred være med ham) ønskede fred med hvert eneste molekyle af sit væsen. De vil indse, at Koranens lære lærer kærlighed til hele menneskeheden.

I dag lever vi i en tid med stigende ustabilitet og usikkerhed og derfor har hver person, i alle dele af verden, brug for at tage et individuelt ansvar i retning af fred. Konflikter fortsætter med at antænde og brænde i hele verden. Så lad os ikke være i tvivl om, at skyggen af ​​en skæbnesvanger krig væver foran os. Alliancer og blokke dannes hurtigt for vore øjne, og det er min dybe frygt, at vi uden tænkepause løber som en gal mod en katastrofal tredje verdenskrig. Faktisk ville det ikke være forkert at sige, at rødderne af en sådan krig allerede har taget fat. Hvis vi ønsker at redde os selv, og endnu vigtigere, hvis vi ønsker at beskytte vores børn og de kommende generationer fra krigens pine og dens ødelæggende konsekvenser, så må vi opfylde vores Skabers rettigheder og hinandens rettigheder.

Vi skal tage hensyn til og respektere hinanden, uanset eventuelle forskelle i kaste, tro eller farve. Og vi bør værdsætte og respektere hinandens religiøse og nationale følelser.

Der er ingen tvivl om, at de muslimske regeringer i dag har fejlet overfor deres folk og uretfærdigt beslaglagt deres rettigheder, og dermed har ekstremistiske og terroristiske grupper taget fordel og forøget sig i styrke. Disse grupper skaber nu kaos og ødelæggelse, ikke blot i den muslimske verden, men de har også spredt deres netværk af terror til Vesten.

Således har en frygt for Islam og muslimer slået rod og fortsætter med at stige.

Endnu en gang ønsker jeg at gøre det klart, at sådanne såkaldte muslimers forfærdelige handlinger ikke repræsenterer selve religionens lære, men snarere har de deres egne særinteresser.

I lyset af det jeg har sagt vil jeg også opfordre og anmode de vestlige ledere og politikere til at forstå deres ansvar. I stedet for at holde gode forbindelser med de muslimske ledere for deres egne politiske eller økonomiske gevinster, bør de udnytte enhver indflydelse de har til upartisk at vejlede og hjælpe de muslimske regeringer for at skabe fred. Ellers vil de blive holdt lige så ansvarlige for at ødelægge verdensfreden.

I Disse dage er der stigende frygt og bæven blandt befolkningen i Europa på grund af det faktum, at så mange flygtninge har intrådt i dette kontinent i det forløbne år. Det bør huskes, at langt størstedelen af ​​flygtningene har søgt ly i Vesten på grund af de ekstreme grusomheder og ødelæggelser de har stået over for i deres egne lande.

Men sandheden er, at intet enkelt land, og faktisk intet kontinent, har kapaciteten til at absorbere de millioner af mennesker, der flygter fra deres krigshærgede lande. Den eneste løsning er således at formulere en egentlig ramme for fred i deres oprindelseslande og forsøge at bringe en ende på grusomhederne i deres hjemlande. Derfor beder jeg igen alle gæsterne, og især politikerne og de indflydelsesrige personer til stede, at de ikke bør spilde nogen mulighed for at arbejde for fred i verden, fordi alternativet kræver ikke overvejelse.

Som jeg allerede har sagt, nærmer en tredje verdenskrig sig hurtigt, og hvis den ikke stoppes i sine spor vil dens katastrofale virkninger sikkert vare i generationer, fordi en verdenskrig i dag mere end sandsynligt vil omfatte brugen af ​​atomvåben. effekterne af en sådan krig er utænkelige og umulige at forestille.

Må Allah give fornuft og visdom til verdens mennesker. Må Han, gennem Sin uendelige nåde og barmhjertighed, beskytte os alle og gøre det muligt for menneskeheden at leve sammen i fred og harmoni og opfylde hinandens rettigheder på alle tidspunkter. Må vi snart komme ud af dagens bitre konflikter til en bedre og lysere fremtid, hvor alle nationer og alle grupper er i stand til at leve side om side, og hvor en ånd af kærlighed, medfølelse og menneskelighed hersker.

Med disse ord vil jeg endnu en gang gerne takke jer alle for at slutte jer til os i dag. Mange tak.