Et af de mest hyppige spørgsmål, der stilles er, at hvis der findes en Gud, hvorfor vi så ikke kan se en sådan Gud med vores fysiske øjne?
Denne artikel vil forsøge at besvare dette spørgsmål med udgangspunkt i Koranen samt Ahmadiyya menighedens litteratur. Læserne bedes dog tage højde for, at argumenter givet i denne artikel kun bør tages som vejledende.
Spørgsmålet om at kunne se Gud med det blotte øje er ikke noget nyt i sig selv. Samme spørgsmål blev rent faktisk også stillet Mosesas samt Profeten Muhammadsa. Koranen beskriver således:
”…De har visselig allerede forlangt noget større af Moses, da de sagde: Vis os Allah ansigt til ansigt!…”
Ligeledes sagde mekkanerne til Profeten Muhammadsa, at vi kun vil tro på dig hvis:
”…du bringer os Allah og englene ansigt til ansigt,”
Dette beviser, at dette kritikpunkt ikke er noget nyt, men derimod altid er blevet fremsat som et argument mod Guds eksistens.
Kigger vi nærmere på dette spørgsmål, kan det måske godt siges at have været gyldigt før i tiden, men i denne tidsalder er det blevet nemmere at besvare dette spørgsmål. Vi ved i dag gennem videnskaben, at hvis ikke vi kan se noget er det ikke ensbetydende med, at det ikke eksisterer. Eksempelvis kan elektricitet, tyngdekræften, magnetismen nævnes som eksempler på ting, vi ved eksisterer, men som vi ikke fysisk kan se med vores øjne. Disse ting kan måles eller bevises på anden vis end at se det med det blotte øje.
Derudover er der de fem sanser, som alle har hver deres funktion. Vi oplever ting gennem disse sanser og en ting kan kun opleves med en bestemt sans. For eksempel kan vi ikke se dufte med vores øjne, lytte om noget smager godt eller føle en bestemt farve. Alle disse ting kan kun oplevles med en specifik sans, som er knyttet til en bestemt ting. På samme måde kan det ikke forlanges at se Gud med det blotte øje for at tro. Der er derimod andre sanser, som er bedre egnet til at opleve og erfare åndelige fænomener. Hvis beviset for Guds eksistens kun skulle være at se Gud med det blotte øje, ville et sådant bevis i sin natur ikke være stærk nok, da det ikke ville kunne tjene som bevis for de mange mange mennesker, der rundt omkring i verden ikke er i stand til at se med øjet.
Ahmadiyya menighedens anden kalif Hazrat Mirza Bashirud-Din Mahmud Ahmadra skriver angående de ting, man ikke kan opleve gennem de fem sanser:
”Derudover findes der ting, som ikke kan opleves med de fem sanser. Disse er yderligere opdelt i to kategorier. Et er de ting, der opleves gennem analogi, mens noget andet er de ting, som man oplever gennem indre følelser. For eksempel kan vi kun få kendskab til en anden persons vrede gennem analogi, mens ens egen vrede ikke opleves med analogi eller ved at dufte, smage, se, høre eller føle, men det er derimod kun menneskets indre følelser, som kan føle vrede.”
Vi kan derfor konstatere, at dette argument mod Guds eksistens ikke er særlig brugbart i sig selv.
I den Hellige Koran er dette kritikpunkt besvaret i følgende vers:
”Øjnene når Ham ikke, men Han når øjnene og Han er den Ubegribelige, den Velunderrettede”
Den Lovede Messias Hazrat Mirza Ghulam Ahmadas beskriver ud fra dette vers, hvorfor det ikke er muligt at se Gud med det blotte øje eller opnå sand viden om Ham via ens intelligens. Han siger:
”Guds væsen er yderst skjult i det usete og hinsides det hinsidige. Ingen intelligens kan nå Ham. Som Han Selv siger:
øjnene når Ham ikke, men Han når øjnene. Altså kan hverken synet eller intelligensen nå Ham, hvorimod Han kender til det yderste deraf og er mægtig over dem. Det er derfor ikke muligt at etablere Tauhid [Guds enhed] via intelligensen alene. Tauhid [Guds enhed] betyder i sandhed, at ligesom man afholder sig fra at tilbede de ydre falske afguder, så som statuer, mennesker, solen og månen, afholder man sig ligeledes fra at tilbede de indre falske afguder, som for eksempel at man skal beskytte sig mod tiltro til sine åndelige og fysiske kræfter og blive offer for hovmod på grund af dette. Man kan derfor ikke opnå [troen på] sand Tauhid [Guds enhed], hvis ikke man afskærer sig selv fra sit ego samt tilslutter sig profeterne. Hvorledes kan den person, der sætter sine kræfter lige med Gud, kaldes for monoteist.”
Det næste spørgsmål, der naturligt rejser sig efter dette er, at hvis Gud ikke kan ses med det blotte øje, hvordan det så er muligt at opleve eller erfare Gud? I den henseende præsenteres et citat fra den anden kalif Hazrat Musleh-e-Mau´udra, som siger:
”Hvis nogen ønsker at se Gud, så manifesterer Han Sig for verden med Sin magt og styrke, og Han er det mest åbenbare, selvom Han er skjult. Dette emne er blevet beskrevet i den Hellige Koran ganske kort, men på en meget elegant måde, at Guds væsen er sådan, at: ”Øjnene ikke kan nå Ham, men Han når øjnene og Han er den Subtile, den Alvidende.” Her har Gud henledt menneskers opmærksomhed mod, at deres syn ikke er i stand til at se Gud, fordi Gud er subtil og de subtile ting kan ikke ses med øjet, som for eksempel kræfter, viden, ånd, ether. Ingen kan se disse ting med fysiske øjne, hvorledes skulle man da kunne se Gud, Som er yderst subtil. Spørgsmålet er, hvordan man kan ´se´ Gud og opnå erkendelse af Ham? Dette bliver besvaret ved at sige, at Han Selv når øjnene. Og på trods af at det menneskelige syn, på grund af dets svaghed, ikke er i stand til at nå Ham, viser Han Sig Selv for mennesket med Sin magt og styrke og med manifestation af Sine fuldkomne attributter. Selvom det menneskelige syn ikke er i stand til at se dette, viser Han Selv Sit væsen på forskellig vis med Sin uendelige magt og kraft. Til tider med frygtindgydende tegn, andre gange gennem Sine profeteras, somme tider med Sine barmhjertighedstegn og andre gange ved accept af de bedendes bøn.”
Konklusionen er, at ønsker man at se Sin Skaber, er det muligt og kun muligt gennem Hans utallige tegn, der manifesterer Hans egenskaber. Til dette formål bliver Profeter sendt til verden, som først og fremmest har til opgave at vise verden, at der findes en Skaber, og hvordan man etablerer et levende forhold til sin Skaber. Disse tegn, som profeterne er blevet sendt med, viser os, at selvom det ikke er muligt, at se Gud med det blotte øje, har Han manifesteret sig gang på gang i alle tidsaldre og gør det ligeledes i dag, ved at besvare de bedendes bønner og vise tegn på Sin hjælp.